Jeg har, siden jeg gik i mellemskolen, altid sagt, at jeg ville arbejde med behandling af sygdom. Jeg følte ligesom, at det på en eller anden måde var mig. Mit mål var at blive sygeplejeassistent, og jeg flyttede fra Mullsjö til Stockholm, hvor jeg arbejdede nogle år på plejeafdelingen. Men senere følte jeg nok, at jeg ønskede at lære mere. Derfor læste jeg til sygeplejerske på sygehuset i Huddinge.

Hver uge følger omtrent det samme skema. Om mandagen har jeg telefontid, planlægger alle ugens besøg og modtagelse af egne patienter. Om tirsdagen er der MDK-konference (multidisciplinær konference), og så starter ræset, plejer jeg at sige til vores team. Vi har to MDK-konferencer om tirsdagen, en om brystkræft og en om modermærkekræft. Her samles specialister fra forskellige discipliner – brystkirurger, onkologer, patologer, mammografilæger og kontaktsygeplejersker – for at gennemgå og drøfte hver enkelt patient samt fastlægge en behandlingsplan for patienten.

Onsdag formiddag er der kontrolbesøg for brystkræftopererede patienter, hvor vi gennemgår deres behandlingsplaner efter operationen. Onsdag eftermiddag har vi konsultation om modermærkekræft. Torsdag er der modtagelse af nye brystkræftpatienter. Her deltager jeg med kirurgen under diagnosen og bliver siddende lidt sammen med patienten, når lægen er gået. Om fredagen ser jeg mine egne patienter, udfører etårskontrol og skift af forbindinger af sår.

Hele arbejdet er givende, ellers kunne man ikke være blevet så længe som mig. Men det bedste ved arbejdet er at indgive patienterne håb. "Vi helbreder de fleste, som kommer til os, og det er en fantastisk følelse," siger hun.

Den største udfordring er at give den tunge besked til unge patienter, især hvis de står midt i livet og måske har små børn. Men selv i disse situationer forsøger jeg at fokusere på at indgyde dem håb og forklare, at vi har gode behandlingsmuligheder, som kan reducere knuder og forbedre diagnosen. Vi helbreder faktisk de allerfleste patienter med brystkræft, og det er vigtigt, at patienterne kan mærke, at der ligger en klar behandlingsplan foran dem. Jeg synes også, at det er hårdt, når patienter vælger ikke at modtage behandling. Vi kan bare oplyse dem om forskningens resultater og fordelene for dem ved at modtage behandling. Men til syvende og sidst er det deres beslutning.

Der er sket utroligt meget, siden jeg startede i afdelingen for brystkræft. Da jeg først startede, var kirurgien ganske simpel, og der var mest fokus på at fjerne knuden uden at tænke så meget på det æstetiske resultat. Men i dag har vi meget bedre teknikker, og der er en klar fokus på et godt resultat efter operationen. Det sker ind imellem, at jeg ikke kan identificere det opererede bryst og må spørge: Hvilket bryst er det nu?

Støttestrømper!

Få jeres bryster undersøgt! Indstil en månedlig påmindelse på mobiltelefonen, for det er så nemt at glemme. Gå til mammografikontrol, når du bliver indkaldt, og gå hellere en gang for meget end en gang for lidt. Og finder du noget nyt i dit bryst, skal du straks søge behandling, selvom du gik til mammografikontrol for bare en måned siden.